Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner har til hensigt at fremme systematikken samt dokumentationen af de 0-5 årige børns læring.

KFUMs institutioner (børnehaven) har lavet en læreplan, der beskæftiger sig med seks hovedtemaer:

  • barnets alsidige personlige udvikling
  • sociale kompetencer
  • sprog
  • krop og bevægelse
  • naturen og naturfænomener
  • kulturelle udtryksformer

Hent KFUMs institutioners pædagogiske læreplaner.

Afrapportering af pædagogiske læreplaner (marts 2018)

Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er en fuldstændig integreret del af hverdagen i børnehaven. Det er helt naturligt hver eneste dag at lave et lille ”stop op” i forhold til at vurdere, hvilke læreplaner og i hvilket omfang de har været i spil i den store gruppe, de små grupper og hos hvert enkelt barn.

Vi er gode til at bruge de erfaringer, vi har gjort tidligere år og får således udviklet alle områder yderligere.

Vi har planlagt at skulle gennemgå og justere indholdet i børnehavens formulerede læreplaner i forbindelse med, at de nye styrkede læreplaner træder i kraft senere i år.

Børnehaven vil gerne kendes på:

  • Gode og trygge rammer, hvor alle, uanset hvilken etnisk baggrund, man kommer fra eller hvilke (også særlige) behov, man har, er lige meget værd.
  • En anerkendende tilgang i alle sammenhænge.
  • En stabil hverdag med en stor grad af forudsigelighed
  • En kærlig, omsorgsfuld og nærværende atmosfære med tæt kontakt til og respekt for det enkelte barn.
  • Udviklende oplevelser, der inspirerer til selv at gå i gang og hvor der er plads til både planlagte og spontane aktiviteter, -også ud-af-huset.
  • Styrkelse af børnenes selvværd gennem opmuntring og respekt.
  • Særligt fokus på sproglig udvikling.
  • Målrettet arbejde med dannelse.
  • Gode fysiske rammer, -ude som inde.
  • Et sted, hvor der både er plads og rum til leg og til at gøre egne erfaringer.
  • Solide tilbagevendende arrangementer og traditioner.
  • Oplysning, oplevelser og bevidstgørelse omkring natur og miljø.
  • Fokus på krop og bevægelse samt ”ud i det blå” med Bøflebussen.
  • Et godt samarbejde i lokalområdet med særligt fokus på sammenhænge/overgange for børnene
  • Et åbent, ærligt og positivt forældresamarbejde hvor grundstenen for tillid og tryghed bliver lagt på det allerførste møde.
  • En fagligt dygtig personalegruppe, der følger med tiden og udviklingen og som har nærvær, humør og humor som medspillere.
  • En personalegruppe, der vægter relationsdannelse voksen/barn og barn/barn.
  • Et hus, hvor de "gode, gamle dyder" er en naturlig del af hverdagen.
  • Et hus, hvor der hersker en god tone mellem børn, personale og forældre, og hvor ingen kommer til at stå alene.
  • Et hus, hvor mangfoldighed betragtes som værende en gave.

Anerkendelse og ordentlighed er de bærende principper i hele huset i en hvilken som helst sammenhæng, i forhold til både børn og forældre samt hinanden i personalegruppen.

Nysgerrighed er en vigtig og nødvendig egenskab i arbejdet med familier fra omkring 30 forskellige steder i verden. Vi tør stille alle mulige spørgsmål og bliver derved klogere på de livssituationer de enkelte børn/familier står i og derfor også bedre til at planlægge de pædagogiske tiltag, der udvikler det enkelte barn.

Med baggrund i de seneste 2 års forløb med Projekt Fremfærd har vi udarbejdet en manual for ”det første møde”, hvor vi bruger nysgerrigheden målrettet og konstruktivt i forhold til at forstå baggrunde, især med det formål at skabe tryghed og tillid hos forældrene.

Dialogen er altid med og en naturlig del af den sproglige træning, der foregår hele tiden.

Tålmodighed er en dyd og også nødvendig. Der skal tid og nærvær til, når et barn skal hjælpes til at sætte ord på følelser og behov.

Ærlighed i forældresamarbejdet gør alt meget enkelt. ”En skovl er en skovl” og der bliver aldrig handlet bagom ryggen på forældrene. Det giver tryghed. Forældrene er ikke i tvivl om, at vi vil deres barn det bedste og at vi vil det i samarbejde med dem.

Vi er bevidste om betydningen som voksen rollemodel. Oplagt og aktuelt har vi det seneste år arbejdet struktureret med ”De gode gamle dyder”, hvorved vi har skullet forholde os til vores egne roller som voksne (personale og forældre).

Vi guider børnene til den enkeltes nærmeste udviklingstrin

Vi følger børnenes nysgerrighed, understøtter og stimulerer den.

Vi forsøger at vække alle børnenes sanser og sikrer, at udgangspunktet for det sociale samspil giver mening.

Det er nødvendigt at være fysisk ”på gulvet” i leg med børnene.

Relationer bærer og udvikler.

Ingen tryghed = ingen læring!

Inde

Vi tilstræber løbende at skabe forskellige ”oaser”, hvor det er muligt at fordybe sig i små grupper i aktiviteter og lege, hvor der er basis for, at fantasien kan blomstre.

Vi udnytter hele husets lokalemuligheder (fritidshjem, ungdomsklub, børnehavens sprogrum og motorikrummet i kælderen samt de 3 stuer: Bøflestuen, Hobbitterne og Stjernestuen), hvilket gør det muligt at arbejde i små grupper med 1 voksen om formiddagen. Vores bus er ligeledes et særligt rum, der gør det muligt at komme tæt på naturen.

Ude

Vores meget store legeplads tilgodeser enhver tænkelig udfordring og udvikling og den tilføres løbende nyt fra den altid voksende ønskeliste fra både børn og voksne.

Bøflebussen er også her et helt særligt aktiv.

Det æstetiske miljø

Det er vigtigt med balance mellem ”ro for øjet” og at det skal kunne ses, at det her er børnenes sted.

Ro for øjet-tænkningen vurderes løbende.

Årstidernes gang er de overordnede temaer på stuerne

På legepladsen er børnene i høj grad med til at skabe et æstetisk flot miljø. Eksempelvis ved hvert forår at plante blomster og andre planter og ved sommeren igennem selv at passe dem.

Det psykiske børnemiljø

Vi arbejder med, at børnene får skabt gode relationer til hinanden og til de voksne. En værdifuld pædagogisk medhjælper hertil er Bamsevennen, som er talerør i forhold til alt omkring kammeratskaber og almen dannelse. Bamsevennen hjælper også de enkelte børn med at få sat ord på deres følelser overfor hinanden og derigennem få fremmet respekt og empati. De små Bamsevenner, som er tilgængelige for alle børnene og som følger dem i overgangen til fritidshjemmet og siden til skolen, er tryghedsskabende.

Det er målet, at hvert barn hver dag går hjem fra børnehaven med oplevelsen af, at det har været en god dag og at det er blevet set og hørt af både børn og voksne.

Status

I KFUM’s Børnehave har vi fortsat og til stadighed fokus på målrettet arbejde med børnenes sproglige udvikling og herunder for mange flygtningebørns vedkommende selve sprogtilegnelsen af det danske sprog.

Vi ser en generel sprogfattigdom hos børnene, som derfor kun vil profitere af en skærpet og øget indsats i forhold til at nuancere og udvide deres ordforråd samt begrebsforståelse.

Gennem ”Projekt Fremfærd” har vi fået en endnu større forståelse for vores nytilkomne børns sproglige baggrunde samt udvikling af deres modersmål

Mål

  • Det langsigtede mål med skærpet og øget fokus på børnenes sproglige udvikling er, at børnene, i takt med at de bliver ældre, ikke anvender fysikken, men dialogen, når de skal markere en mening/gøre sig forståelig.
  • Ved at være gode sproglige voksenmodeller vil vi vise og lære børnene gode omgangsfor-mer og -tone.
  • Dialogen skal altid være i højsædet - fra puslebordet, over småpludren i garderoben til ture i naturen.
  • Bamsevennen inddrages i arbejdet med at få sat ord på følelser.
  • Vi skal guide børnene i og til leg ved hjælp af sproget (tale- og kropssproget).
  • Vi skal fortsat læse bøger og opfordre forældrene til at låne fra børnehavebiblioteket.
  • Vi skal i højere grad få forældrene til at påtage sig et medansvar for børnenes sproglige udvikling. De skal give deres børn et sprogligt brusebad hver dag.
  • Evaluering, justering og sparring løbende på stuemøder.

Tiltag

Vi har arbejdet med de enkelte dyders betydning og bl.a. anvendt Bamsevennen i formidlingen heraf.

Vi har fokus på 1 emne en måned ad gangen og opfordrer forældrene til også at øve med børnene hjemme.

Vi udarbejder specielle handleplaner i forhold til de enkelte børns sproglige udvikling.

Vi er bevidste om egen rollemodelfunktion og –virkning. I dialogen trænes flere skift.

Højnelse af den kollegiale feedback, når dialogen blomstrer samt formidling under punktet ”den gode historie” på personalemøder i huset samt til forældrene.

En stor del af det guidende arbejde foregår ”på gulvet” og helt i øjenhøjde med børnene.

Børnene deles i små grupper, hvor kendskab til bøger og dialogisk læsning er målet.

Større fokus på, at forældrene opfordres til at låne bøger fra børnehavebiblioteket og vedholdenhed i at få forældrene til at tage medansvar samt guidning desangående.

Tegn

Indsatsen i forhold til den sproglige udvikling har mærkbare resultater:

-jo længere tid børnene har gået i børnehaven des mere er ordforrådet vokset, sætningsdannelserne blevet bedre og sætningerne længere. Også legen er udviklet positivt og børnene bliver stille og roligt bedre til selv at lege og til selv at udvikle legen.

Antal skift i dialogen er øget og der småpludres konstant.

Børnene har taget Bamsevennens ”undervisning” til sig og refererer ofte til, hvad han har sagt.

Flere forældre har fortalt, at de synes deres børn er blevet bedre til at bruge sproget (også de mindre pæne ord)

Lidt flere forældre låner bøger med hjem.

Evaluering

Alt i alt giver det bare så meget mening at arbejde med børnenes sproglige udvikling, fordi sproget er bindeled for al anden udvikling.

Vi er blevet rigtig gode til at justere og differentiere. Børnenes udvikling spænder fra slet ikke at kunne et eneste ord dansk til at være helt alderssvarende. Derfor er det nødvendigt at have mange individuelle mål. Vi er gode til at finde de veje til at sætte skub i den sproglige udvikling/sprogtilegnelsen der virker for det enkelte barn. Måske gennem leg, via iPad, sang, musik rim og remser.

Vi er også gode til at give hinanden feedback og konstruktiv kritik.

Vi kan høre, at børnenes sprog blomstrer og at der kommer flere og flere nuancer i det, de siger. Dialogen er udvidet (antal skift) og i dag ses oftere og oftere børn, der bare leger med hinanden helt uden at der opstår konflikter.

Bamsevennen har været og er en helt fantastisk hjælp til formidling af budskaber og til skabelse af dialoger med børnene, som holder fokus, når Bamsevennen har ordet. Bamsevennen er mest brugt i storbørnsgruppen.

Det er virkningsfuldt at have fokus på et emne gennem længere tid, -eks. farver, tal eller former. Gentagelser over tid fremmer lagringen.

I forhold til samarbejdet med forældrene har vi lagt pres ind omkring deres betydning for børnenes sproglige udvikling. Vi godtager ikke, at de ikke kan finde tid til at læse og hvis de er analfabeter opfordrer vi til, at de fortæller historier. Vi gør meget ud af, at vi skal samarbejde. Enkelte forældre har fået små opgaver med hjem og de bliver også guidet i forhold til at få deres tid struktureret, så de også kan arbejde med deres børns sproglige udvikling.

Vi kan godt skrue op for opfordringerne til at låne bøger med hjem.

På Hobbittestuen er et hygge-/læsehjørne under etablering.

Status

I børnehaven er det nødvendigt at arbejde med børnenes sociale kompetencer, fordi vi alt for ofte ser, at nogle børn gør eller siger noget, der gør andre kede af det.

Børnenes generelle udvikling spænder meget bredt, hvilket kun gør nødvendigheden af, at få styrket det enkelte barns sociale kompetencer, endnu større

Det giver god mening at arbejde med dette område sideløbende med at vi arbejder med den sproglige udvikling, fordi disse områder hænger uløseligt sammen.

Mål

  • At hvert enkelt barn føler sig som en ligeværdig part i fællesskabet og at det bliver anerkendt som det unikke menneske, det er.
  • At alle børn er trygge og får skabt tillidsfulde relationer til andre (børn og voksne)
  • At børnene hver især oplever sig set og hørt hver eneste dag.
  • At børnene lærer egne grænser at kende, at kunne sige fra samt respektere andres grænser.

Tiltag

Opmærksomhed på dagens struktur (forudsigelighed og genkendelighed)

Inddragelse ved anerkendende tilgang, når der efterspørges meninger/holdninger. Skærpet opmærksomhed på de mere stille børn.

Opmærksomhed fra voksenside på at fremhæve hvert enkelt barns styrker og kompetencer og på at få børnene til at hjælpe hinanden. ORD på ros og anerkendelse.

Guidning i leg samt stilladsering.

At lære børnene, at det er ok at sige nej OG at et nej skal respekteres!

Bamsevennen inddrages som samarbejdspartner. Og især omkring arbejdet med ”de gode gamle dyder” som:

  • tålmodighed
  • venlighed
  • ærlighed
  • høflighed
  • hjælpsomhed
  • betænksomhed

Vigtigt, at forældrene er med i arbejdet/samarbejdet. Vi opfordrer til samtaler hjemme, både når vi ses i børnehaven og via Facebook (lukket gruppe)

Tegn

I takt med at de gode relationer til personalet opbygges, øges tryghed og tillid.

”Virkeligheden sker der, hvor fokus rettes”.

Dyderne har været og er så meget i spil, at det er en fornøjelse. Eks: en treårig til en anden på vej op ad gangen: Hvor var det altså betænksomt af dig.

Bamsevennen fanger tydeligt børnenes opmærksomhed.

Forældrene har givet positiv respons på arbejdet med dyderne og flere børn har fortalt om, at de hjemme har talt om de samme ting som i børnehaven.

Vi oplever jævnligt, at nogle børn nu uopfordret tilbyder andre børn deres hjælp, eks. i garderoben.

Med hensyn til respekten for andres grænser ser vi, at børnene som oftest hurtigt stopper op, når de bliver mødt af et nej. Måske skal der lidt voksenindblanding til.

Evaluering

Ihærdighed lønner sig og går hånd i hånd med tålmodighed.

Ovenstående er både en sandhed og en konstatering af, at det at sætte sig et mål og forfølge det, altid vil have en positiv effekt.

Børnene tager ved lære af de voksne, som de har de bedste relationer til og de bærer den læring videre med sig i livet. Det er stort!

Forældresamarbejdet er rigtig positivt omkring børnenes sociale kompetencer. Arbejdet med dyderne er en god platform i forhold til, hvordan de ønsker, deres børn skal være/blive.

Alle børn har særlige behov. Nogle børn har særlige behov, der er mere tydelige eller konkrete.

I Stjernestuen har vi ca. 4 børn ad gangen sammen med en pædagog 4 dage om ugen fra ca. 8.30 til 14. Her er alt struktureret og visualiseret i forhold til de enkelte børn og alt er voksenstyret. Børnene er i Stjernestuen i en periode (typisk fra 3 mdr). Målene varierer efter behov. Måske et lille nyt barn stille og roligt skal lære at gå i børnehave, måske skal der etableres en særlig struktur til et barn med en diagnose eller måske skal der trænes bestemte færdigheder.

Det overordnede mål er altid inklusion i den store gruppe.

En periode i Stjernestuen aftales altid med forældrene.

Børnene fra Stjernestuen opleves aldrig som værende udenfor fællesskabet i deres basestue, som de hele tiden er tilknyttet om eftermiddagen og om fredagen. Stjernebørnene deltager også på busture/ture ud af huset sammen med de øvrige børn.

Ind imellem kan der være et andet barn, der har et helt akut behov for at være i en hel lille gruppe en dag. Her sikrer det gode samarbejde mellem personalet, at der findes ud af, hvordan det kan lade sig gøre.

Vi har også børn med særlige behov på de øvrige stuer. Her arbejdes der ligeledes med fast struktur, forudsigelighed og visualisering.

Vores daglige planlægning tager altid højde for at skabe de bedste lærings- og udviklingsbetingelser, -også for vore mere sårbare børn.