Pædagogiske læreplaner

De pædagogiske læreplaner har til hensigt at fremme systematikken samt dokumentationen af de 0-5 årige børns læring.

KFUMs institutioner har lavet en læreplan, der beskæftiger sig med seks hovedtemaer:

  • barnets alsidige personlige udvikling
  • sociale kompetencer
  • sprog
  • krop og bevægelse
  • naturen og naturfænomener
  • kulturelle udtryksformer

Hent KFUMs institutioners pædagogiske læreplaner

Afrapportering af pædagogiske læreplaner

Afrapportering af læreplaner januar 2015

De pædagogiske læreplaner er nu blevet en del af det naturlige pædagogiske arbejde i institutionen. Sammenkædet med det arbejde som forskningsprojektet FREMTIDENS DAGTILBUD har bidraget med, er alle læreplansområderne kommet skærpet i spil. Redskaberne i FREMTIDENS DAGTILBUD er med til at højne dokumentationen.

Pædagogik/værdigrundlag

Børnehaven vil gerne kendes på:

  • Gode og trygge rammer, hvor alle, uanset hvilken etnisk baggrund, man kommer fra, er lige meget værd.
  • En anerkendende tilgang i alle sammenhænge.
  • En stabil hverdag med en stor grad af forudsigelighed.
  • En kærlig, omsorgsfuld og nærværende atmosfære med tæt kontakt til og respekt for det enkelte barn.
  • Udviklende oplevelser, der inspirerer til selv at gå i gang og hvor der er plads til både planlagte og spontane aktiviteter, -også ud-af-huset.
  • Styrkelse af børnenes selvværd gennem respekt og opmuntring.
  • Særligt fokus på sproglig udvikling.
  • Solide tilbagevendende arrangementer, -traditioner.
  • Gode fysiske rammer, -ude som inde.
  • Et sted, hvor der både er plads og rum til leg og til at gøre egne erfaringer.
  • Inklusion af børn fra andre kulturer og børn med særlige behov.
  • Oplysning, oplevelser og bevidstgørelse omkring natur og miljø.
  • Et godt samarbejde i lokalområdet.
  • Et godt og positivt forældresamarbejde.
  • Et sted, der også tør stille krav til forældrene og som lytter til og gør noget ved kritik fra forældreside.
  • En god og humørfyldt personalegruppe, der følger med tiden og udviklingen.
  • Et hus, hvor der hersker en god tone mellem børn/personale/forældre, og hvor ingen kommer til at stå alene

Pædagogiske principper

  • Vi arbejder altid med ANERKENDELSE som bærende princip i en hvilken som helst sammenhæng i forhold til både børn, forældre og hinanden som personalegruppe.
  • Vi møder mange forskellige kulturelle baggrunde, tør være nysgerrige og får derved større forståelse for de enkeltes livssituationer. Derigennem kan vi sikre de bedste udviklingsmuligheder for det enkelte barn og dets relationer til de øvrige børn i fællesskabet.
  • Vi er bevidste omkring DIALOGEN som naturligt element i samværet.
  • Vi hjælper børnene med at italesætte deres ønsker, følelser, behov, -ja ALT og bruger den nødvendige tid til det.
  • Vi er åbne, ærlige og positive i samarbejdet med forældrene og stiller krav i forhold til omsorgen for deres barn.
  • Vi oplyser altid forældrene om vore handlinger vedrørende deres børn og forældrene skal altid kunne have tillid til, at vi vil ”gå hele vejen” med deres børns trivsel i fokus.
  • I forhold til forældrenes tryghed, er vi opmærksomme på signalværdien af at have flerkulturelle medarbejdere.

Læringsforståelse

  • Vi er bevidste om betydningen som voksen rollemodel.
  • Vi guider børnene til den enkeltes nærmeste udviklingstrin.
  • Vi bestræber os på at skabe et trygt miljø med nærværende voksne, som understøtter og stimulerer børnenes nysgerrighed.
  • Vi lytter til børnene og prøver at vække alle deres sanser, så udgangspunktet for det sociale samspil bliver på deres aktuelle udviklingsniveau.

Børnemiljø

Inde

Vi forsøger at skabe mange forskellige oaser, hvor det er muligt at fordybe sig i små grupper i aktiviteter og lege og hvor der er basis for, at fantasierne kan blomstre.

Vi udnytter hele husets lokalemuligheder (fritidshjem m.v.), hvilket gør det muligt at arbejde/være i små grupper med 1 voksen om formiddagen.

Vores bus er ligeledes et særligt rum, der gør det muligt at komme tæt på naturen.

I oaserne findes også rum og plads til barn-voksen-nærvær.

Ude

Vores meget store legeplads tilgodeser enhver tænkelig udfordring og udvikling og den tilføres løbende nyt fra børnenes ønskeliste.

Bussen er også her et fantastisk aktiv.

Det æstetiske miljø

Det er vigtigt med en balance mellem ”ro-for-øjet”, og at det skal kunne ses, at det her er børnenes sted.

”Ro for øjet”-tænkningen vurderes løbende.

Årstiderne gang er tema på stuerne.

Det psykiske børnemiljø

Vi arbejder med, at børnene får lært at skabe gode relationer til hinanden og er meget opmærksomme på mobning, -herunder omgangsformer, både fysisk og verbalt. Gensidig respekt og empati er nøgleordene sammen med den positive, anerkendende voksne, som er meget bevidst om eget sprogbrug til såvel børn som andre voksne.

Læreplansevaluering af ”sproglig udvikling”

SMTTE-modellen

S = Status (sproglig udvikling)

M = Mål (hvilke mål er sat ?)

T = Tiltag (hvilke tiltag blev gjort for at nå disse mål?)

T = Tegn (hvilke tegn har undervejs vist om vi var på rette vej eller ej?)

E = Evaluering (hvor langt er vi nået, hvad virkede?)

Status

I KFUM’s børnehave har vi fortsat fokus på målrettet at arbejde med den sproglige udvikling. Der er sket en stor udskiftning i børnegruppen, hvorfor vi  har valgt at fortsætte med læreplanstemaet SPROGLIG UDVIKLING. Vi ser fortsat en generel sprogfattigdom hos børnene. Naturligvis med en stor bredde, men dog er det tydeligt for os, at alle børn vil have glæde af, at vi fortsat udvikler vores fokus på at stimulere den sproglige udvikling.

Mål

Udover  den dialogiske oplæsningsform i forhold til udvalgte bøger, vil vi fortsat berige børnene med et nuanceret sprog samt træne dialogen gennem guidet leg, hjælpe børnene til selv at kunne sætte ord på følelser samt udvikle deres sociale kompetencer gennem sproget. Vi vil udnytte den nysgerrighed, der allerede er skabt på bøger. I dette år har igangværende projekter, som STYRK SPROGET og NORDBYEN LÆSER understøttet fokus og "den røde tråd" bliver tydeligere og tydeligere.

Det langsigtede mål er fortsat, at vi vil kunne se, at børnene i takt med at de bliver ældre, ikke i samme grad benytter fysikken til at gøre sig forståelige med, men i stedet anvender sproget og dialogen i samværet med andre mennesker.

Dette har vi mulighed for at finde ud af, fordi mange af børnene bliver i huset efter børnehavetiden, hvor de går videre til fritidshjemmet.

Vi vil 3 gange årligt stoppe op, evaluere og justere.

Tiltag

Overordnet:

  • Vi videreudvikler mulighederne i vores SPROGRUM, som en bestemt pædagog har det overordnede ansvar for, som må bruges af alle, MEN hvor der absolut intet må foregå, som ikke handler om sprog.
  • Der er aldrig mere end max 3 børn med i SPROGRUMMET ad gangen.
  • Vi har, i inklusionens navn og sammen med udlægningen af støttetimerne, oprettet en STJERNESTUE til stjernestunder. Også her er sprogarbejdet på alle måder i fokus.

Konkret:

  • Hvert barn får en bog ”Bøger, jeg har læst i KFUM’s Børnehave”. Heri sættes kopi af de læste bøgers forsider. Hvert barn tegner og fortæller ligeledes den læste historie i bogen.
  • Der laves små handleplaner for hver barn i forhold til fokuspunkter indenfor sprogudviklingen.
  • Børnene fastholdes i dialogen (flere skift).
  • Der arbejdes målrettet med hvert enkelt barn.
  • Forældrene får mange gode historier.
  • Sprogrummets  "kostumeafdeling" udvider mulighederne.

Tegn

Et gammelt ordsprog siger: "Det er lysten, der driver værket". Det ser vi. Børnene er vilde med at komme i sprogrummet.

Børnene bruger det, de lærer i sprogrummet i forhold til den store gruppe. De leger med ord og dialogen udvikles.

De fastsatte rammer er gode. Børnene byder selv ind med konstruktiv planlægning og beder om, at aftaler bliver skrevet ned.

Højtlæsning på stuerne er der større koncentration og indlevelse omkring.

Børnenes sætningsdannelse er mærkbart forbedret.

Flere forældre har tilkendegivet, at de synes, deres børn er blevet rigtig dygtige til at tale.

I Stjernestuen kan vi se, at den verbale dialog mere og mere får overtaget.

Evaluering

Vi  bliver bedre og  bedre til at skelne, hvad der virker og er blevet mere sikre overfor nye veje og nye rammer. Også, når de vælges eller bestemmes af børnene.

Vi er blevet bedre til at formidle individuelle erfaringer.

Sproggrupperne er med til at danne bæredygtige relationer.

Børnene har generelt fået et mere nuanceret sprog. Vi kan nu se, at børnene bliver mindre fysisk udadreagerende. Sætningerne bliver længere og længere.

I det hele taget kan vi se, at børnene bliver bedre og bedre til at være i dialog.

I det sidste halvår har arbejdet med FREMTIDENS DAGTILBUD taget det oprindelige fokus på læreplansarbejdet, men da der her også arbejdes med læreplanerne, har vi skullet finde balancen og sammenhængen

Læreplansevaluering af ”Krop og bevægelse”

SMTTE-modellen

S= Status (Krop og bevægelse)

M= Mål (hvilke mål er sat?)

T= Tiltag (hvilke tiltag blev gjort for at nå disse mål)

T= Tegn (hvilke tegn har undervejs vist, at vi var på rette vej eller ej?)

E= Evaluering (hvor langt er vi nået, hvad virkede?)

Status

Vi har rigtig gode faciliteter, både ude og inde, for at tilgodese mulighederne for fysiske aktiviteter. Vores bus udvider disse muligheder til (næsten) "hele verden.

En del børn har behov for hjælp til større bevidsthed omkring egen krop og dens kunnen.

Mål

Målene her overordnet dels at bibringe børn en øget glæde ved bevægelse, -det skal være sjovt- og dels en større bevidsthed omkring egen krop, -lige fra at vide, hvad de enkelte kropsdele hedder til at kunne koble dem til handling.

Et mål er også at arbejde med ernæring. Hvad er godt for kroppen at spise og hvad er mindre godt?

Tiltag

Institutionen indretter indendørs et kæmpe motorikrum i kælderen med softgulv og indkøber forskellige motorikredskaber.

På legepladsen graves en trampolin ned og der tænkes løbende nye tiltag ind.

Der arbejdes meget i mindre grupper og der er fokus på gentagelser (eks. bevægelsessange). Børnene er hen ad vejen meget medbestemmende i forhold til at vælge aktiviteter indenfor et afgrænset udbud.

Stjernestuen råder over en svømmesal et par timer hver mandag. 

Der anvendes en høj grad af anerkendelse og opmuntring.

De voksne er aktivt deltagende og hele tiden deres betydning som positive rollemodeller bevidst. I den forbindelse gives gamle lege nyt liv.

I spisesituationerne er der snak om madpakkernes indhold.

Børnehavens madpolitik revideres i forældrebestyrelsen samt personalegruppen og den endelige madpolitik udleveres til alle nuværende og fremadrettet til alle nye forældre.

Tegn

Børnene efterspørger ofte de nye bevægelseslege og andre motoriske aktiviteter, som de stifter bekendtskab med.

De lidt mere forsigtige børn begynder at komme mere "frem i skoene". Opmuntring virker!

Der grines meget af og med hinanden, -både børn og voksne.

Snakken omkring "god mad for kroppen" begynder at smitte lidt af fra børn til forældre og madpakkerne ændrer sig en smule.

Evaluering

De gode muligheder for fysiske aktiviteter, som vi har på matriklen og "i hele verden" udnyttes mere og bedre til glæde for både børn og voksne.

Børnene vil så gerne lege og lærer så meget gennem legen. Alle får en bevidsthed om, at alle er gode til noget (der findes meget anden motorisk udfoldelse end fodbold). Det er tydeligt, at det er sjovt og værdifuldt at lege gamle lege.

De forsigtige børn får mere pondus og tør mere og mere.

Svømningen med Stjernestuen er en ubetinget succes.

Snakken om mad rykker hos nogen mere end hos andre. Her er det vigtigt at bevare troen på "det lange seje træk".

Det har været en fin proces at revidere børnehavens madpolitik i forældrebestyrelsen.

Børn med særlige behov

Vi har indrettet en stue, Stjernestuen, hvor alt er voksen-styret, hvilket børnene profiterer rigtig meget af.  Børnene er her en del af dagen 4 dage om ugen og bliver klædt godt på til inklusionen i den store gruppe. I Stjernestuen er guidning, stilladsering, afgrænsning og anerkendelse de bærende virkemidler og alt er visualiseret.

Her er også et begreb som PAUSER i højsædet. Her er mulighed for helt at koble ud, spille computer, Nintendo, brætspil eller bare VÆRE - også hvis livet gør lidt ondt. Her er tid og rum til at snakke følelser.

Vores daglige planlægning tager altid højde for at skabe de bedste lærings-og udviklingsbetingelser, -også for  sårbare børn.