Børnemiljøvurdering

I de 2 børnehaveafdelinger har vi valgt primært at bruge et spørgeskema som udgangspunkt for at målrette vores fokus indenfor de 3 områder: det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø.

I de 2 børnehaveafdelinger har vi valgt primært at bruge et spørgeskema som udgangspunkt for at målrette vores fokus indenfor de 3 områder: det fysiske, det psykiske og det æstetiske miljø.

Positivt

På positivsiden viste det sig, at alle børn/de fleste børn, ud over samlet set at være glade for at gå i børnehaven,

Indenfor det fysiske miljø:

  • er vilde med legepladsen.
  • synes der er gode rum indendørs.
  • mener, der er mange steder, der gør dem glade.

Dette sidste punkt er understøttet af en række fotos, som enkelte børn har taget inde og ude.

Indenfor det psykiske miljø:

  • er glade for de voksne.
  • synes aktiviteterne generelt er sjove og gode.
  • har gode venner.
  • mener de opfører sig pænt overfor hinanden.
  • mener de voksne giver meget ros.
  • får mad, når de er sultne.
  • er glade for deres madpakker og de bliver mætte.
  • synes, de voksne lægger mærke til, hvordan de har det, at de voksne er gode at snakke med og søde til at hjælpe.
  • mener, de er med til at bestemme aktiviteter (men ikke indretning).

Indenfor det æstetiske miljø:

  • at farverne på væggene er pæne.

Negativt

Følgende er et sammendrag af de områder, hvor børnene har fået de voksne til at undres og reflektere samt efterfølgende at inddrage prioriterede områder i det fremtidige arbejde.

Indenfor det fysiske miljø:

  • børnene savner alle et sted, hvor de kan lege vilde lege, og også steder, hvor de kan slappe af.
  • børnene føler ikke de er medbestemmende i forhold til indretning.
  • en del mener, der er for varmt i børnehaven.
  • der er for ringe garderobeplads.

Det psykiske miljø:

  • en del børn ved ikke, om de andre kan lide dem.
  • der er meget drilleri (men næsten ingen driller selv).
  • sproget er ikke altid pænt overfor hinanden.
  • der er meget støj.
  • en del børn angiver, at de tit er meget trætte.
  • op mod halvdelen døjer en del med ondt i hovedet og maven (men ikke andre steder).

Det æstetiske miljø:

  • halvdelen mener, der roder i børnehaven.

Besvarelserne i spørgeskemaet blev gjort op i pige- og drenge-besvarelser. Der viste sig ikke nogen klar forskel i svarene med undtagelse af 1 spørgsmål: ”Ved du, hvad du skal gøre, hvis der udbryder brand?”. Til det svarede drengene JA og pigerne NEJ.

Handleplan

Vi sætter nu fokus på det psykiske miljø og især på det punkt, der fortæller, at en del børn ikke ved, om de andre børn kan lide dem.

Herudover vil vi arbejde med sprog og omgangsformer (herunder drillerier).

Som hjælp anvendes TRIN for TRIN.